Selvstuderende

Alle kan tilmelde sig som selvstuderende på HF-og AVU-niveau og gå til prøve i det ønskede fag, hvis de opfylder adgangskravet til uddannelsen. Tilmeldingen skal ske i studievejledningen og du vil få tildelt en vejleder, når vi har modtaget din betaling. 

At være selvstuderende indbærer, at du bliver tilmeldt eksamen i et eller flere fag uden at skulle gå til undervisning.

Som selvstuderende har du adgang til nogle få timers vejledning af en faglærer vedr. eksamensgrundlaget for det pågældende fag.

Når din betaling er registreret, vil du modtage et brev i din e-boks. Her finder du kontaktoplysninger og informationer om, hvad du skal gøre som selvstuderende.

 

Hvis du tilmelder dig til et af HF-fagene, biologi, kemi, fysik og geografi skal du deltage i et laboratoriekursus, der foregår på KVUC.
Har du i forvejen et laboratoriekursus, skal du sende kursusbeviset til VUC Roskilde, så vi kan vurdere det.

På AVU kan man tilmelde sig som selvstuderende i niveauerne G og D (9. og 10. klasse).

Deltagerbetaling på HF
Det koster det samme at tilmelde sig som selvstuderende i et fag, som at tilmelde sig faget med undervisning.
Priser for de fleste af fagene på HF er 450 kr. og for nogle af valgfagen kr. 1.100.

Deltagerbetaling på AVU
Det koster det samme at tilmelde sig som selvstuderende i et fag, som at tilmelde sig faget med undervisning.  

Priser for tilmelding til selvstuderende på AVU er 120 kr. 

Fristen for tilmelding til sommereksamen som selvstuderende er overskredet.