Historie

Historie B

Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers samspil, og hvorledes dette i tidernes løb har udviklet kulturer og samfund i en vekselvirkning med naturen. Centralt i faget står tolkningen af den historiske proces og de spor, den har efterladt sig, og hvorledes tolkninger af historien bliver brugt. Historie er både et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag

Faglige mål

Du vil bandt andet lære at kunne:

  • gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorien
  • opnå indsigt i samspillet mellem natur, individ og samfund i et historisk perspektiv
  • gøre rede for sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund
  • reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
  • opstille og formidle historiske problemstillinger mundtligt såvel som skriftligt
  • gennemføre og formidle en undersøgelse af et historisk emne
  • anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historisk materiale
  • forholde dig kritisk og dokumenterende til eksempler på brug og misbrug af historien.

Kursets indhold

Kernestoffet er:

  • dansk historie og identitet
  • hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag
  • natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
  • centrale kulturmøder i europæisk historie
  • styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
  • ideologiernes kamp i det 20. århundrede
  • nye grænser og konflikter

Der inddrages supplerende stof i undervisningen.

Undervisningen

Historie B er på 180 lektioner.

Undervisningen veksler mellem forskellige mundtlige og skriftlige arbejdsformer. Der indgår mindst et projektarbejde, som kan være tværfagligt. 
Desuden skal der udarbejdes en historieopgave. 

IT indgår som redskab i undervisningen i forbindelse med informationssøgning, skriftlig fremstilling og som hjælpeværktøj ved mundtlige fremlæggelser.

Eksamen

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt prøvemateriale af 10-15 normalsiders omfang, hvor en normalside svarer til 1300 enheder. 
Prøvesættet dækker alle områder. 
Det samlede prøvesæt sammensættes af eksaminator. 
Hvert prøvemateriale indeholder forskelligartede materialetyper.