2-årig HF / HF-kultur

HF-Kultur

Kultur, kommunikation og læring

Hf-kultur er for dig der er interesseret i hvordan samfund, kultur og mennesker spiller sammen og hvordan læring og kommunikation fungerer.

Hvis du drømmer om uddanne dig til fx lærer, pædagog, multimediedesigner eller leisure manager så er Hf-kultur et godt valg for dig.

Fagpakke: SAMFUNDSFAG B og PSYKOLOGI C

Med en hf-kultur får du en eksamen der giver adgang til de fleste korte og mellemlange uddannelser men som har et særligt fokus på kultur, kommunikation og læring. Uddannelsen er bygget op med både almindelig undervisning og projekt/praktikperioder så du både udvikler dine faglige kompetencer og dine studiekompetencer. Det er en del af uddannelsen at du løbende får feedback på både din faglige udvikling og dine fremtidsplaner.