Hf Ordblind - 3-årig

Hør Jeanette fortælle om ordblinde-klassen

klik på pilen herunder for at komme til videoklip

På VUC Roskilde er vi eksperter i ordblindhed.

Vi ved, at man kan gennemføre HF, selvom man er ordblind, når man får den rigtige støtte.

Derfor designer vi et uddannelsesforløb over tre år, der giver dig som ordblind de bedste vilkår.

 

Hvad betyder det for dig?

  • Du får præcis den samme HF-eksamen og det samme eksamensbevis som alle andre.
  • Vi giver dig tid nok til at lære.
  • Du lærer strategier til at studere effektivt som du også kan bruge på din videre uddannelse
  • Vi sørger for al den IT du skal bruge – også individuelle løsninger
  • Lærerne har løbende fokus på din læring og din trivsel

Tilrettelæggelse

Undervisningen er i en klasse, hvor alle er ordblinde. Undtagen valgfag, det har du sammen med andre HF-elever.

Du får ordblindeundervisning på små hold i dansk, engelsk og matematik.

Du får individuelle studiestøttetimer.

Alle lærerne har særlig viden om at undervise ordblinde og om den nyeste læse-staveteknologi.

Dine lærere arbejder sammen i et team bestående af HF-lærere og ordblindelærere.

Optagelseskrav

Du skal være ordblind. Hvis du er i tvivl skal du testes - klik her

Du skal have bestået 9. eller 10. klasse.

Du skal have mod på at være en del af et fagligt voksenmiljø for elever i alle aldersgrupper og med forskellige sociale baggrunde og kulturer.

Hvordan søger jeg?

Hvis du søger FØR 1. marts:

Du skal søge via optagelse.dk. Under uddannelsesønsker vælg HF på VUC Roskilde. Skriv under bemærkninger at du ønsker HF for ordblinde. Du vil blive kontaktet i forhold til ordblindetest inden sommer (Du kan ikke se den treårige tilrettelæggelse på optagelse.dk)

Hvis du søger EFTER 1. marts:

Book en tid i studievejledningen - det gør du her. Det gælder også hvis du har brug for at ændre dit valg.

Generelt om HF2 på VUC Roskilde

HF-ordblind er et HF2-forløb.

Med en HF2 får du en eksamen der giver adgang til de fleste korte og mellemlange uddannelser.

Med et halvt års supplering kan du også få adgang til de lange videregående uddannelser.

Uddannelsen er bygget op med både almindelig undervisning og projekt/praktikperioder, så du både udvikler dine faglige kompetencer og dine studiekompetencer.

Pris

Både undervisning og IT er gratis.

Du kan søge SU til uddannelsen når du fylder 18 år.