2-årig HF / HF-liv

Krop, sundhed og psyke

HF-Liv er for dig der er interesseret i sundhed og trivsel, som gerne vil arbejde med andre menneskers sundhed og som er nysgerrig på både krop og psyke.

Hvis du drømmer om at uddanne dig som sygeplejerske, laborant, ernærings-, fødevare- eller procesteknolog, fysioterapeut, ergoterapeut, inden for ernæring og sundhed eller som bioanalytiker så er HF-liv et godt valg for dig.

Fagpakke: BIOLOGI B og PSYKOLOGI C

Med en HF-liv får du en eksamen, der giver adgang til de fleste korte og mellemlange uddannelser og som har et særligt fokus på krop, sundhed og psyke. Med et halvt års supplering kan du også få adgang til de lange videregående uddannelser.

Uddannelsen er bygget op med både almindelig undervisning og projekt/praktikperioder, så du både udvikler dine faglige kompetencer og dine studiekompetencer.

Som en integreret del af uddannelsen at du løbende får feedback på både din faglige udvikling og dine fremtidsplaner.

Fag og indhold

Uddannelsen er bygget op af 4 semestre (halvår) og du skal til eksamen efter hvert semester.

I første semester skal du vælge enten et af de kreative fag musik, billedkunst, mediefag eller idræt.

Som afslutning på første semester går du til eksamen i dit kreative valgfag/idræt.

Efter det første år afslutter du matematik og den naturvidenskabelige faggruppe.

På andet år skal du vælge hvilken fagpakke du vil have.

Du kan se hele uddannelsens struktur her.

SU

Hvis du er over 18 år kan du få SU til hele uddannelsen.