Hyggelig velkomst i Greve

12.09.2017
Velkomst og morgenmad i Greve og præsentation af lærerne forløb godt og i højt humør.

Hyggelig morgenmad og velkomst på Vuc Roskilde i Greve, hvor lærerne også blev præsenteret på underholdende vis.


"Vi er den mindste afdeling, men vi har det rigtig hyggeligt og er tæt på hinanden alle sammen. Kontoret, studievejledningen og mit kontor er lige i centrum af det åbne fællesrum - så bare kom ind på mit kontor, hvis der er spørgsmål," sagde uddannelsesleder Brian Høj Dencker.

"Vi er et trinbræt på jeres rejse og hvis den rejse skal blive god skal I lægge jer i selen og arbejde. I skal komme til timerne og lave lektierne, ellers kan man hurtigt komme bagud. Vi guider jer og hjælper, men det er jeres uddannelse og jeres valg, fortsatte Brian.