Hvor er VUC Roskilde på vej hen?

06.04.2017
Der har været afholdt Innovation Camp for en gruppe kursister, lærere, samt bestyrelse og ledelse

Hvem er vi på VUC Roskilde? Hvor kommer vi fra? Hvor skal vi hen?

Det var hovedspørgsmålene på en Innovation Camp onsdag den 5. april for bestyrelse, ledelse, inviterede lærere og kursister på VUC Roskilde.

Som inspiration for dagens debat indledte rektor Dorthe Jensen Lundqvist, Astrid Dahl formand for bestyrelsen og Peter Friis, TR for HF lærerne med et kort oplæg hver om deres tanker.

Der blev også vist 8 videoklip med interviews med forskellige mennesker der udtalte sig om, hvad er det vigtige VUC Roskilde gør nu og skal gøre fremover?

Blandt de otte mennesker der blev vist klip med var blandt andet Stefan Hermann, fmd. ekspertudvalget, Mark Jensen, Centerleder UUV Køge Bugt, Joy Mogensen, borgmester Roskilde kommune, Verner Rylander, fmd. lederforeningen VUC m.fl 

Efter denne inspiration var det deltagernes tur til at komme med input og ideer til, hvad VUC Roskilde skal være og kunne i fremtiden. Det blev drøftet på kryds og tværs af grupperne og parvis.

Alle de gode og konkrete ideer, der kommer ud af dagens Camp arbejdes der videre med.

 

Kursist og bestyrelsesmedlem i snak om hvad VUC Roskilde skal fokusere på i fremtiden.