Er det en god idé med ny Forberedende Uddannelse?

08.03.2017
Regeringen har fået anbefalet at lave et fælles, kommunalt visitationssystem og en fælles forberedende uddannelse og det mener VUC Roskilde ikke er en god idé.

Regeringens ekspertudvalg er kommet med udspil til en ny reform med ny Forberedende Uddannelse til de unge under 30 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse efter grundskolen. 

Ekspertudvalget har opstillet 10 anbefalinger til ”bedre veje til ungdomsuddannelse”.

Læs ekspertgruppens samlede anbefalinger her

VUC Roskilde er enig en del af vejen
”Vi er enige i, at der skal en mere håndholdt indsats, vejledning og støtte til den gruppe af unge, der ikke har forudsætningerne for at tage en forberedende uddannelse, og disse kan have glæde og gavn af at starte i arbejde eller praktik, inden de kommer i uddannelse. Det drejer sig om de 10%”,  siger rektor på VUC Roskilde Dorthe Jensen Lundqvist.

Vi skal sikre et godt fagligt voksent uddannelsesmiljø
”Det er dog ikke en god ide at sende de unge voksne, der faktisk kan finde vej i den såkaldte "uddannelsesjungle" igennem et fælles, kommunalt visitationssystem og en fælles forberedende uddannelse”, mener Dorthe Jensen Lundqvist.

Den afklarede 21-årige og modne og uddannelsesparate 28-årige skal ikke uddannes sammen med den 16-årige, der lige er kommet ud af folkeskolen med dårlige erfaringer og resultater. Det risikerer at give et dårligere fagligt miljø og et ringere uddannelsestilbud til de unge voksne.

Vi skal sikre et godt fagligt undervisningsmiljø og et vedkommende voksenmiljø for de 18-30-årige, både dem der er udfordrede af livet og har behov for et sikkerhedsnet og for dem, der er målrettede og blot har brug for et springbræt til videre uddannelse”.

Nogle af de væsentligste forslag i anbefalingerne er:

  • En ny forberedende uddannelse for unge under 30 år.
  • Produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelsen (egu), kombineret ungdomsuddannelse (KUU), almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenuddannelse (FVU) og ordblindeundervisning (OBU) erstattes af Forberedende Uddannelse.
  • Én kontaktperson fra udskolingen.
  • Samlet kommunal ungeindsats, der overtager funktionerne i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU).
  • Mere datadeling og kædeansvar mellem institutioner og myndigheder.
  • 100 procents målsætning.
De tre linjer ser ikke specielt interessante ud.
Hvorfor nu fikse det, der allerede virker?
hvad mener kursisterne om ny uddannelse.pdf